Her kan du læse om Sille Bach’s Marathon historie. En historie om at turde drømme stort!
Tilbage i Oktober 2023 var jeg til opstartssamtale med Morten fra LT2 Endurance. Jeg
havde en passion for løb og jeg kunne mærke at jeg fik opfyldt mit behov indenfor
træningsverdenen som jeg indtil da havde fået på håndboldbanen. Min løberejse startede 10
måneder før, da jeg tilbage i januar 2023 havde jeg et mål om at skulle løbe 5 km om dagen
i årets første måneder og på dette tidspunkt gik det op for mig at løb faktisk kan noget, jeg
tilmeldte mig derfor Valencia Marathon som lå i december 2023, fordi jeg er en alt eller intet
type og for mig var marathon på dette tidspunkt det ultimative mål, hvilket det faktisk stadig
er, nu bare med andre mål end at gennemfører. I starten løb jeg selv, kun ved sparring fra
omgangskredsen, men jeg kunne mærke jeg havde brug for mere struktur. Jeg blev
anbefalet Morten og tog derfor en snak med ham om mine mål. I første omgang aftalte at
første mål skulle være at gennemfører Valencia marathon og så måtte vi herefter vurderer
om det er noget jeg ville forsætte med eller om det var en engangsting.
Vi aftalte at jeg skulle løbe hele vejen og løbe i en pace 6.15 ca. Denne plan blev udarbejdet
ud fra diverse test og samtaler om at jeg skulle have en god oplevelse ved dette marathon.
Marathonet gik fint og jeg kom i mål efter 4 timer og 16 minutter, som jo egentlig var aftalen,
men det bedste af det hele var at jeg havde en FED, men HÅRD oplevelse. Av hvor kan
lårbasserne gøre ondt især efter 32 km tænkte jeg.
Mere ville dog have mere og derfor tog jeg en snak med Morten og at tilmelde mig CPH
Marathon 6 måneder efter. Jeg elskede følelsen af at gennemfører noget som for mig altid
har været et langskud og jeg blev ivrig efter mere. Vi lavede derfor en træningsplan for CPH
og aftalte at målet her var at komme under 4 timer, fordi nu kendte jeg nogle af de følelser
der kunne opstå undervejs på et marathon.
Vi aftalte at jeg skulle begynde at løbe 3 dage om ugen og træningen hed ”langt og
langsomt” med nogle tempo og intervaltræninger undervejs. Jeg havde succes undervejs i
træningsperioden og jeg havde selv ansvaret for at opnå denne succes, jeg var her ikke
afhængig af medspillere på samme måde. CPH Marathon gik over alt forventning og løber
det ind i 3 timer og 47 minutter, hvilket var 13 minutter hurtigere end aftalen med Morten. Var
målet uambitiøst? NEJ, det vil jeg ikke sige, jeg tror på at træningen var tilrettelagt korrekt,
samt kombinationen af min nye interesse for løb og Mortens viden og ekspertise gjorde at vi
ramte plet på dette marathon.
Når jeg som person oplever denne succes, så bliver jeg altid nysgerrig på hvad jeg ellers
kan og under en fællestræning med LT2, tog jeg endnu en snak med Morten. Her vi aftalte
med et smil på læben og nok også med en stor portion ydmyghed at jeg ved næste
marathon skulle under 3 timer og 30 minutter. Det skal lige siges at jeg i min dagligdag er
omringet af skønne tosser, der dyrker triathlon og løb, så man bliver inspireret.
HCA nærmer sig 4 måneder efter CPH marathon og bibnummer kommer på, Med en
fremragende pacer og nogle gode venner der tog med til Odense og heppede undervejs, gik
dette løb også over alt forventning og da jeg løber i mål i tiden 3 timer og 24 minutter var jeg
grædefærdig. Både fordi alt gjorde ondt, men også fordi jeg var super stolt af hvor meget jeg
har rykket mig fra december 2023 til September 2024, hele 56 minutter er skåret af. Morten
var med både før, under og efter via facetime og peptalk
Som tidligere nævnt vil mere have mere, min passion for løb er steget gevaldigt og en ny
aftale er på plads med Morten omkring CPH 2025, hvilket er endnu mere ambitiøst end til
HCA, men det gør det for mig også sjovere og Morten presser mig på den helt rigtige måde
for at opretholde min motivation. Han læser mig som person og efterhånden har fundet ud af
at jeg er drevet af halvambitiøse mål, som der skal kæmpes lidt ekstra for.
Det at have en træner har overrasket mig, jeg har altid tænkt at personlig træning er
overvurderet og at jeg selv kunne løse det og det ville jeg helt sikkert også have kunnet til en
vis grad, men hvis jeg ikke havde haft en træner, så var jeg ikke kommet hertil. Min træning
er blevet struktureret, den er tilpasset og tager højde for alt det jeg troede var
udefrakommende faktorer, men som kun er ens egen skyld, nemlig overbelastning og
skader.
Fordelene ved at have en træner er, for mig, at jeg har et program jeg skal leverer på også
på de travle eller hårde dage kommer jeg ud og passer min træning.
- Et fordi man aldrig fortryder en træning
- To forbi jeg føler jeg har et ansvar overfor min træner
- Og til sidst fordi jeg flere gange er blevet bekræftet i at jeg bliver bedre
Der er væsentligt mere teknik og viden bag løb end først forventet og hvis jeg vil følge med
de rigtig hurtige er sparringen med Morten uundværlig. Der er aldrig dumme spørgsmål og
han er altid klar på at forklare hvorfor, hvordan og ikke mindst lytte vis man føler noget andet
i kroppen.
Min passion for løb er som sagt eksploderet og jeg har fundet en sport der giver mig så
meget mere end bare god motion. Jeg har altid troet at løb af ensomt og kedeligt, hvilket det
klart også er til tider, men det fællesskab der er i denne sport er noget helt specielt. Vi støtter
og interessere os for hinanden og vores individuelle mål. Fællesskabet mærkes tydeligt ved
de fællestræninger som Morten afholder løbende igennem året. I starten var det super
angstprovokerende at deltage. Tankerne går på ”jamen jeg er jo ikke den hurtigste og kan
jeg nu følge med”, disse tanker viste sig hurtigt at være irrationelle, fordi når Morten laver
fællestræninger så er der plads til alle niveauer og alle er en del af træningen.
Hvis jeg skal komme med en anbefaling, så undervurder ALDRIG delmål, jeg har løbende
delmål i løbet af året med forskellige mindre løb som 5 km, 10 km og halvmarathon, som
Morten og jeg har sat for at vedligeholde følelsen af succes og fremgang.
(Pssst følelsen af succes er der ikke altid, men jeg lover dig den kommer igen)
Jeg bliver tit spurgt hvornår nok, er nok og om målet ikke ”bare” var at gennemfører et
marathon og det kan jeg aldrig svare på, andet end at sige ”jo målet var ”bare” at
gennemfører et marathon, men det er det ikke mere. Jeg vil mere med løb og jeg GLÆDER
mig til at se hvad det kan blive til”
2025 bliver et vildt år med ambitiøse mål og massere af fællesskab.
