Skip to main content

A t dyrke triatlon kan være en fantastisk rejse fyldt med udfordringer, oplevelser og personlige sejre. Men som mange triatleter ved, kan omkostningerne til udstyr, træning og konkurrencer hurtigt løbe op. Derfor er det vigtigt at finde måder at spare penge uden at gå på kompromis med kvaliteten af din træning. Vi kommer derfor her med 5 af vores bedste sparetips til dig og din pengepung.

1. Køb brugt udstyr
Søg efter brugt svømme-, cykel- og løbeudstyr på online markedspladser såsom DBA eller Facebook Marketplace. Du kan også finde en masse via diverse Facebook triatlon-grupper. Mange atleter sælger udstyr, de ikke længere bruger, og der er mange penge at spare her.

2. Køb udstyr i off-season
Hvis muligt, så er det især udenfor sæsonen (vinterhalvåret), at du kan få gode priser på udstyr. Udenfor sæsonen er der bedre udsalg og rabatter pga. Den lavere efterspørgsel, og det er kun til fordel for din pengepung. Du kan også købe nyt udstyr i forbindelse med f.eks. Black Friday og januarudsalg.

3. Deltag i gratis eller billige træningsgrupper
Find lokale triatlon- eller løbegrupper, som ikke er en organiseret klub. Så sparer du klublicens, men kan stadig træne sammen med andre.

4. Lån eller del udstyr
Overvej at låne eller dele udstyr med venner eller træningsmakkere. For eksempel kan du dele en cykel eller en våddragt til start, hvis I er samme nogenlunde samme størrelse.

5. Bliv hobby cykelmekaniker
Lær grundlæggende vedligeholdelse af din cykel enten online f.eks. via Youtube eller få hjælp af venner, hvis du har nogle cykel-kyndige i din kreds. Det kan nemlig være en dyr fornøjelse at sende den på værksted. Hvis du lærer de basale reparationer og at vedligeholde din cykel løbende, så slipper du for uforudsete ekstra omkostninger i løbet af sæsonen.

Det er let at købe sig fattig i triatlon, så vi håber, at nogle af vores råd kan hjælpe dig en smule med at begrænse omkostningerne. Det er selvfølgelig ikke alt, der kan eller skal spares på i sporten. Brug din sunde fornuft, og spar hvor det giver mening.

Triathlon behøver ikke være dyrt

Leave a Reply

Kontakt LT2 Endurance

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Thanks for signing up. You must confirm your email address before we can send you. Please check your email and follow the instructions.
×
×
WordPress Popup Plugin