Skip to main content

Når du bliver en del af LT2 Endurance, får du individuel træningsplanlægning og sparring med udgangspunkt i dine mål, dit niveau og din hverdag.

Men LT2 skal være mere end det program, der står i TrainingPeaks.

Derfor har vi gennem sæsonen planlagt en række fællestræninger, træningsoplevelser og fælles ture, hvor du kan møde andre LT2-atleter og blive en del af et miljø omkring træningen.

Her kan du se, hvad der allerede er planlagt for sæsonen 2026/2027.

Fællestræninger gennem sæsonen

Fra september og frem mod sommeren mødes vi løbende til fællestræninger.

Træningerne følger sæsonens udvikling. I efteråret og vinteren vil der primært være fokus på løb og udvikling af den aerobe kapacitet, mens træningen bliver mere triatlonspecifik, når vi nærmer os sommeren.

September

4 × 3 km ved Damhussøen

Vi starter sæsonen med længere intervaller og fokus på en kontrolleret og stabil indsats.

Oktober

5 × 1 km

Et klassisk intervalpas med fokus på VO2max, løbeteknik og kvalitet.

November

6 × 1 km

Vi bygger videre på oktober og øger den samlede mængde kvalitetsløb.

December

7 × 1 km

Årets sidste fællestræning fortsætter progressionen gennem efteråret og vinteren.

Januar

10 × 1 km omkring tærskel

Efter nytår øger vi igen volumen og tager næste skridt i vinterens løbetræning.

Februar

5 × 7 minutter omkring tærskel

De kortere intervaller bliver erstattet af længere arbejdsperioder, hvor fokus er på at kunne arbejde stabilt omkring tærsklen over længere tid.

Marts

4 × 15 minutter omkring aerob tærskel

Længere sammenhængende intervaller med fokus på den udholdenhed, der senere skal overføres til konkurrencerne.

April

Marathonspecifik træning (mini test)

Et klassisk LT2-løbepas, hvor formålet er at få en indikation af, om formen og kapaciteten er på plads til at realisere dit marathonmål.

Maj

21 km med 3 × 3 km – marathon prep

En af de sidste specifikke løbetræninger frem mod forårets marathon, hvor vi kombinerer volumen med blokke i relevant raceintensitet.

I maj begynder vi samtidig at bevæge os mere over mod den kommende triatlonsæson.

Juni

Brick session med fokus på halv Ironman

Et specifikt pas med fokus på at ramme raceintensiteten og samtidig teste race ernæring i praksis.

Juli

Brick session med fokus på Ironman

Her er vi midt i den specifikke Ironman-fase. Træningen skal blandt andet give os værdifulde data på, om den planlagte race pace er realistisk frem mod konkurrencen.

August

Den store LT2 brick session

Første weekend i august kører vi vores klassiske store brick session, hvor de sidste detaljer omkring cykling, løb, pacing og race ernæring skal på plads inden Ironman Copenhagen.

Dagen efter mødes vi ved Amager Strandpark til en længere svømmetræning på Ironman-ruten.


Træningsweekend i Sverige

Foreløbigt planlagt til sidste weekend i maj (ændringer kan forekomme)

Ud over de løbende fællestræninger tager vi også på træningsweekend i Sverige.

Her får vi mulighed for at bruge en hel weekend på træning uden hverdagens normale begrænsninger.

Weekenden vil bestå af en kombination af svømning, cykling og løb, men formålet er ikke kun at samle mange træningstimer.

Det handler lige så meget om at skabe en fælles oplevelse med tid til træning, restitution, god mad og socialt samvær med andre LT2-atleter.

Samtidig får vi mulighed for at arbejde mere specifikt med blandt andet pacing, teknik, ernæring og raceforberedelse i mere realistiske rammer end på en almindelig træningsdag.


Fælles raceweekend – IRONMAN 70.3 Poznan 2027

I September tager en gruppe LT2-atleter til Polen for at køre IRONMAN 70.3 Poznan.

Vi bor sammen og bruger dagene op til konkurrencen på at gøre os klar til racedagen.

Planen er blandt andet:

Torsdag: Cykel-recon af dele af ruten
Fredag: Svømning og registrering
Lørdag: Kort cykel- og løbepas samt de sidste raceforberedelser
Søndag: IRONMAN 70.3 Poznan
Efter løbet: Awards, mad og en velfortjent tur på bar

Nogle vil jagte en personlig rekord, mens andre måske skal gennemføre deres første 70.3.

Fælles for alle er, at vi tager afsted og oplever weekenden sammen.


Individuel træning – fælles miljø

LT2 bygger fortsat først og fremmest på individuel coaching.

Du skal ikke nødvendigvis lave det samme som de andre atleter uge efter uge. Din træning bliver planlagt ud fra dine egne mål, dit niveau og din hverdag.

Fællestræningerne giver derimod mulighed for med jævne mellemrum at mødes, presse hinanden og være en del af et fællesskab omkring sporten.

Det er den kombination, vi gerne vil tilbyde:

Personlig coaching. Individuel træning. Fælles oplevelser.

Kalenderen udvikler sig løbende gennem sæsonen, og der kan komme yderligere aktiviteter til.

Der tages forbehold for ændringer i datoer, træningsindhold og planlagte aktiviteter.

Vil du høre mere om LT2 og mulighederne for at blive en del af træningen og fællesskabet, er du altid velkommen til at tage kontakt.

Leave a Reply

Kontakt LT2 Endurance

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Thanks for signing up. You must confirm your email address before we can send you. Please check your email and follow the instructions.
×
×
WordPress Popup Plugin

Kontakt LT2 Endurance

Navn
Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Thanks for signing up. You must confirm your email address before we can send you. Please check your email and follow the instructions.
×
×
WordPress Popup Plugin